E&U
Erhverv- og uddannelse (E&U) - En 9. klasse for dig, som vil videre på en erhvervsuddannelse.
Erhverv- og uddannelsesklassen er en almindelig 9. klasse i anderledes rammer.
Erhverv- & Uddannelsesklassen ligger fysisk på EUC Syd, og underviserne i klassen er også undervisere på EUC Syd. Dette betyder blandt andet, at vi er en almindelig del af livet på EUC Syd.
Der undervises i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ud over disse fag har du mindst en dag om ugen værkstedstimer, hvor vi bruger de fantastiske lokaler på EUC.
Der er altid to voksne til stede i klassen (faglærer og klasselærer) til at tage sig af de 12 elever, som går på holdet.
Timetallet i Erhverv- & Uddannelses klassen er reduceret.
Du går til folkeskolens 9. klasses afgangseksamen i dansk, matematik og engelsk. Eksaminerne er de samme, som alle andre 9. klasser er til prøve i.
Erhverv- og Uddannelsesklassen hører under Sønderborg Ungdomsskole og derved Ungdomsskolelovgivningen, som giver mulighed for en anderledes skolestruktur.
Som elev i Erhverv- & Uddannelsesklassen har du ikke mulighed for at tage en gymnasial uddannelse efterfølgende.
For at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse skal du til en optagelsesprøve og/eller samtale.
Ved spørgsmål kontakt
Afdelingsleder Anders Kirkegaard
Tlf. 27906614
adje@sonderborg.dk
Senest opdateret 12.03.2021 10:25 af MJLU