Skitur 2025 VOL 2
Der har i år været meget stor tilslutning til skituren, og vi er helt ekstraordinært lykkedes med at kunne udbyde en ekstra tur. Turen vil foregå nøjagtig ligesom vores først udbudte tur, i forhold til transport til Østrig, livet på løjperne, og muligheden for at hygge med vennerne. Eneste forskel vil være, at eleverne der deltager på vores VOL 2 tur vil blive indlogeret på et andet hotel, hvilket afspejler at prisen for denne tur er steget med 400 kr. Hotellet ligger 50 meter fra det hotel deltagerne på vores først udbudte tur skal bo på, og det betyder at eleverne kan hygge sig på tværs af hotellerne i deres fællesrum. Alle elever på de to ture vil spise aftensmad sammen, og morgenmaden spises hver for sig på de to hoteller.
Har I spørgsmål til turen så kontakt gerne Line Gram Hansen på tlf. 27907460
Vi tager afsted fredag eftermiddag, står på ski fra lørdag-onsdag og lander i DK igen torsdag morgen.
Du får komplet skileje, halvpension, transport, skiundervisning og masser af fede oplevelser for 5.350 kr. De eneste mønter du skal medbringe, er til frokost hver dag og lidt snolderpenge.
Der bliver indkaldt til infoaften når vi nærmer os.
VI SES!
Hvad indebærer skituren?
Tag med Ungdomsskolen på skitur i vinterferien.
Vi bor på hotel i Neukirchen i Østrig. Hotellet ligger ca. 1 km fra skiområdet og vi kører med skibusser frem og tilbage hver dag.
Vi skal stå på ski i 5 dage og der er også mulighed for at prøve verdens længste kælkebane på hele 14 km. Når vi ikke står på ski, så benytter vi os bl.a. af hotellets fællesrum, spiller spil og hygger på værelserne. Mere konkret og detaljeret info om turen vil blive præsenteret til en infoaften i januar.
Hvornår tager vi afsted?
Der er afgang fra Sønderborg Ungdomsskole fredag den 7. februar 2025 kl. 15:30.
Vi er hjemme igen torsdag den 13. februar 2025 ca. kl. 10:00.
Hvad er inkluderet i prisen:
Turen koster samlet 5.350 kr. Der kommer frokost oveni og prisen for dette tilgår, når vi nærmer os afrejse.
Inkluderet i prisen er:
Transport
5 x morgenmad (buffet)
5 x aftensmad (3 retters menu hver dag)
5 dages komplet skileje (støvler, ski, stave, evt. board)
5 dages liftkort
Skiundervisning (deles op i nybegynder, middel og ekspertniveau)
Vigtigt: I skal selv sørge for at tegne en rejse – og ulykkesforsikring samt en afbudsforsikring. Sønderborg Kommune har ikke en kollektiv rejseforsikring, det er forældrenes ansvar.
Såfremt Sønderborg Ungdomsskole aflyser turen får du alle dine penge refunderet. Ellers er sidste frist for framelding uden omkostninger mandag den 21. oktober 2024 kl. 12:00.
Betaling:
Turen koster 5350 kr. som betales i 2 rater á 1.800 kr. og 1 rate á 1.750 kr.
1 rate betales ved tilmelding = 1800 kr.
2 rate betales den 01.10.2024 = 1800 kr.
3 rate betales den 01.11.2024 = 1750 kr.
Spørgsmål:
Kontakt Line Gram Hansen tlf. 27907460
Senest opdateret 03.12.2024 12:07 af STPA