Vi sover i telt og laver fælles mad på bål. Vi hygger med det, man lige har lyst til, når teltet er slået op. Vi sejler med strømmen så man skal ikke have store overarme. Man skal dog kunne lide at være uden for.
Man behøver ikke være outdoorfreak eller have skabet fyldt af grej. Det er en tur, hvor alle kan være med. Vi har masser af lånegrej, hvis man ikke lige har skabet fyldt




Kanotur 2025
Sammen med andre unge fra Sønderborg Kommune sejler vi 5 dage på Skjern Å. Det er Danmarks mest vandrige å, så der er god medstrøm, der gør, at man ikke skal bruge meget energi på at padle, men i stedet blot skal styre med strømmen. Vi lærer dig at sejle i kano, inden vi sejler afsted. Turen går fra Give til Sdr. Felding og undervejs kommer vi til at se mega meget fed og anderledes natur end vi er vant til hernede omkring Als.
Vi sover i telt, når vi kommer frem til lejrpladserne. Når teltet er slået op, så kan man hygge med det, som man lige har lyst til. Vi har bolde, kongespil og andet sjov med. Hvis vejret driller laver vi læ og tørvejr på lejrpladserne, så vi kan hygge.
Morgenmad og frokost er med i prisen ligesom aftensmaden, som vi laver fælles på bålet. Torsdag aften henter vi Pizza.
Vi sørger for alt til kanoerne, vi har lånegrej inkl. telte, så man behøver ikke have skabet fyldt med alt muligt outdoorgrej. Men er dog velkommen til at medbringe så meget som muligt selv, hvis man synes det er federe.
Alt i alt en hyggelig tur, hvor der er masser af tid til social hygge og gode grin sammen med andre unge. Man kan deltage sammen med sine venner eller helt alene. Uanset hvad, skal vi nok hjælpe til, så ingen går alene rundt. Hvis du synes det lyder fedt, men har nogle spørgsmål, så ring til Bo Brandenhoff, tlf. 27 90 74 61:-)
Bemærk: Det fulde beløb kan kun refunderes såfremt Sønderborg ungdomsskole aflyser turen, eller at framelding sker senest 60 dage før turen afholdes.
Senest opdateret 26.05.2025 11:51 af STPA